Til forsiden
Printvenlig side
Find vej
Sitemap
A-Z
Links
Kontakt
Til forsiden
 

Patient eller medborger?

På Kløverengen er vi af den opfattelse, at alle mennesker er lige. Det betyder dog ikke, at alle skal behandles ens. Det er Kløverengens opgave at sørge for, at Kløverengens beboerne oplever, at de bliver hørt og taget alvorligt i alle henseender. Med andre ord, så er alle beboere på Køverengen medborgere og ikke patienter, hvilket afspejler sig i den måde Kløverengen er organiseret, og i den måde vi arbejder på.

Du er ikke din sygdom
Ved mødet med mennesker, der har en sindslidelse og deres måde at klare deres liv på, vokser der et behov frem for nye begreber, til afløsning af de traditionelle psykiatriske. Der er i dag andre forudsætninger og andre muligheder end tidligere. Det at have en sindslidelse er ikke det samme som at være sin sygdom. Mennesker kan ikke reduceres til at være deres symptomer eller diagnose.

Mennesker søger løsning på problemer
Mennesker søger løsninger på sine problemer, som andre måske ser som symptomer på sygdommen. Det kan være at man isolerer sig i stedet for at leve i den usikkerhed, der er forbundet med at omgås andre. Eller man søger til andre stoffer end de lægeordinerede for at dæmpe den angst og smerte, som sygdommen medfører. 

Fokuser på mennesket - ikke sygdommen
På denne baggrund fokuserer vi på Kløverengen på problemforståelse, identitet og sociale relationer.

Recovery
Forskning viser at en betydelig andel af de patienter der får diagnosen skizofreni, og dermed betragtes som kronisk syge, kommer sig helt eller socialt. De kan leve udenfor lukkede psykiatriske afdelinger. Svær psykisk sygdom er altså ikke en endelig dom. Begrebet recovery er en proces, et livssyn eller et styrende princip. Det overordnede budskab bag det, er et håb om at generobring af en meningsfuld tilværelse er mulig, på trods af psykisk sygdom.

Recovery er en "selv-oplevelse" som personen har udviklet på basis af mestring inden for liv-sområder der af personen anses for vigtige. Det omfatter realiseringen af ens evne til at handle i ens egen interesse, at sætte egne mål og at afprøve ens styrker via personlig handling. Og ikke mindst opnåelse af en ny og værdifuld selvoplevelse, mening og håb.
Recovery er således ikke en bestemt tilstand, men derimod en proces.

På dansk er det mest dækkende udtryk for recovery "at komme sig". At komme sig kan betyde flere forskellige ting. I nutidig forskning og blandt de sindslidende anses det at komme sig ikke som et mål i sig selv, men som en del af den proces det er at genopdage følelsen af et uafhængigt forhold til identitet og til ens liv.

De mennesker vi arbejder med i Kløverengen har forskellige psykiatriske diagnoser, og kortere eller længerevarende indlæggelser bag sig, og er færdigbehandlet i hospitalspsykiatrien. De fleste har diagnosen skizofreni, de er nu færdigbehandlede, hvilket betyder at man ikke kan gøre mere for dem i behandlingspsykiatrien. Dog indgår de i medicinsk behandling og enkelte med samtaler.

De slås med omfattende problemer der berører deres eksistens. Det som vi udefra kan opfatte som destruktive handlinger har i beboernes perspektiv en konstruktiv betydning og kan ses som en måde at håndtere noget der er endnu værre. (f.eks stemmer).
Disse handlinger som vi opfatter som destruktive, omhandler bl.a. misbrug af andre stoffer end de lægeordinerede.

Cafeen
Ishøj Kommune
Kløverengen    -    Kløvervænget 72    -    2625 Vallensbæk    -    Tlf. 43 57 78 50    -    EAN-nr.: 5798008959981    -    E-mail: kloeverengen@ishoj.dk