Teori og metode

Du er ikke din sygdom
Ved mødet med psykisk syge menneskers måde at klare deres liv på vokser der et behov frem for nye begreber til afløsning af de traditionelle psykiatriske. Der er i dag andre forudsætninger og andre muligheder end tidligere. Det, at have en sindslidelse er ikke det samme som at være sin sygdom. Mennesker kan ikke reduceres til at være deres symptomer eller diagnose.

Mennesker søger løsning på problemer
Mennesker søger løsninger på sine problemer, som andre måske ser som symptomer på sygdommen. Det kan være at man isolerer sig i stedet for at leve i den usikkerhed, der er forbundet med at omgås andre. Eller man som beboere søger til andre stoffer end de lægeordinerede for at dæmpe den angst og smerte som sygdommen påfører dem.

Fokuser på mennesket - ikke sygdommen
På denne baggrund fokuserer vi på problemforståelse, identitet og sociale relationer.

Faser
Til at underbygge vores forståelse benytter vi HMS-undersøgelsen (2003), hvor sindslidelsen illustreres med fire faser. Disse fire faser er opdelt i en rask del, en mestringsdel og en syg del:

Sindslidelsens faser:

Kilde: HMS- Undersøgelsen 2003. "Skjulte livsverdener."

Undersøgelsen viser, at 1. fase afsluttes med, at strategierne, der opretholder en tilsyneladende normal hverdag, bryder sammen. Afhængig af egne og pårørendes tidligere forestillinger om sindslidelse og psykiatri, vil den pludselige stempling af ens tilstand medføre en større eller mindre fornemmelse af katastrofe.

I 2. fase er situationen præget af tilvænning til en ny rolle som patient inden for rammerne af hospitalet. En helt ny struktur er lagt ned over hverdagen. Det er en struktur der udvikles og fastholdes af institutionens personale. Samtidig er den på sin vis tryg, fordi den er uden forpligtigelser. Anden fase afsluttes med udslusning til socialpsykiatrien.

Når beboerne flytter ind i Kløverengen, møder vi dem i 3. fase. De er i en voldsom personlig krise, da det er meget smertefuldt at skulle igennem en proces, hvor de skal finde en ny identitet. En identitet som sindslidende og dermed tab af identitet, fx identiteten som "en normal ung med drømme om fremtiden". Dette udløser meget vrede og et stort omsorgsbehov. De sindslidende har sluppet hospitalets færdiglavede organisering af deres hverdag og står over for et krav om at være med til at få hverdagen til at hænge sammen. De har en viden om, hvordan den tidligere hang sammen, men de har endnu ikke fundet ud af, hvordan den fremtidige hverdag skal se ud.

Vi tager altså udgangspunkt i en selvforståelse, som er udbredt blandt sindslidende, nemlig at de opdeler sig selv i en rask del, som er deres egentlige jeg, og en syg del, som de må lære at håndtere.

Recovery
Forskning viser, at en betydelig andel af de patienter der får diagnosen skizofreni og dermed betragtes som kronisk syge kommer sig helt eller socialt. De kan leve uden for lukkede psykiatriske afdelinger. Svær psykisk sygdom er altså ikke en endelig dom. Begrebet recovery er en proces, et livssyn eller et styrende princip. Det overordnede budskab bag det, er et håb om generobring af en meningsfuld tilværelse er mulig, på trods af psykisk sygdom.

Recovery er en "selv-oplevelse", som personen har udviklet på basis af mestring inden for livsområder, der af personen anses for vigtige. Det omfatter realiseringen af ens evne til at handle i ens egen interesse, at sætte egne mål og at afprøve ens styrker via personlig handling. Og ikke mindst opnåelse af en ny og værdifuld selvoplevelse, mening og håb.
Recovery er således ikke en bestemt tilstand, men derimod en proces.

På dansk er det mest dækkende udtryk for recovery "at komme sig". At komme sig kan betyde flere forskellige ting. I nutidig forskning og blandt de sindslidende anses det at komme sig ikke som et mål i sig selv, men som en del af den proces det er at genopdage følelsen af et uafhængigt forhold til identitet og til ens liv.

De mennesker vi arbejder med på Kløverengen har forskellige psykiatriske diagnoser, og kortere eller længerevarende indlæggelser bag sig, og er færdigbehandlet i hospitalspsykiatrien. De fleste har diagnosen skizofreni og er færdigbehandlede, hvilket betyder, at man ikke kan gøre mere for dem i behandlingspsykiatrien. Dog indgår de i medicinsk behandling og enkelte deltager i samtaler.

Beboerne på Kløverengen slås med omfattende problemer, der berører deres eksistens. Det som vi udefra kan opfatte som destruktive handlinger har i beboernes perspektiv en konstruktiv betydning og kan ses som en måde hvorpå de håndterer noget der er endnu værre. (f.eks stemmer). De handlinger som vi opfatter som destruktive, omhandler bl.a. misbrug af andre stoffer end de lægeordinerede.

Psykosocialt arbejde
Det er en vigtig del af det pædagogiske arbejde i Kløverengen at være et godt og tydeligt forbillede for beboerne. Da beboernes sociale mestringsevne er meget lav, har de et stort behov for at aflæse personalets væremåde, for at kunne fungere hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge. Det er ligeledes en væsentlig del af den pædagogiske indsats at være en styrende rollemodel i hverdagens sociale sammenhænge. Dette gælder f.eks ved måltider, fjernsynshygge, udflugter, fester, i haven, madlavning, beboermøder, og i forhold til andre myndigheder som læge, sagsbehandler, bank m.v.

I Kløverengen mødes medarbejderne og mennesker med sindslidelse under nye vilkår, som giver den enkelte beboer andre handlingsmuligheder end tidligere til at prøve sig frem i sin relation til andre mennesker og til sig selv. Herefter kan disse nye handlingsmønstre testes i omgivelserne, blandt andre mennesker.

På baggrund af beboernes tidligere erfaringer er dette en langvarig proces, da det kræver tid, før de tør begynde at tro på, at de har mulighed for at leve et meningsfuldt liv. Vejen til et mere positivt selvbillede går gennem hverdagslivet, hvor beboeren i forskellige situationer både får mulighed for at modtage omsorg, men også får mulighed for at skabe mellemmenneskelige relationer.

Ingen er "kun" syg, eller syg hele tiden. De fleste kommer sig, og dermed skal håbet understøttes. Medarbejderne skal samarbejde med beboeren og udvikle en vifte af aktiviteter og støtteforanstaltninger, hvor den enkelte beboer kan vælge, hvad der virker bedst lige nu. Ikke to mennesker er ens og hver har sin måde at komme sig på. Der er endvidere fokus på, at det er vigtigt at lære af andres erfaringer. I denne proces arbejdes der ud fra samvær og samtale, med relationslidelsen, stemmehøring, valg af relevante succeskriterier, anerkendelse, tankevaner m.v. Der arbejdes altid med udgangspunkt i den enkelte beboer ud fra problemforståelse, identitet og sociale relationer i forhold til, hvor beboeren er i faseforløbet.

Det er vigtigt, at der er udfordringer og udfoldelsesmuligheder i lokalområdet for beboerne på Kløverengen. Uforpligtende aktiviteter og socialt samvær er nødvendigt, men perspektivet er, at både de sociale og de individuelle aktiviteter indeholder en udviklingsmulighed. Ellers kan der opstå en følelse af at være gået i stå.

Medarbejdernes lydhørhed er den væsentligste form for beboerindflydelse i situationer, hvor beboerne er magtesløse over for formulering af egne løsninger på deres problemer. I sådanne situationer er der brug for tæt støtte og vejledning. Der kan endvidere være tale om, at en tidligere identitet er nedbrudt og en ny skal bygges op. Dette kræver en massiv støtte til, at den enkelte kan se sig selv som et handlende menneske med et perspektiv for fremtiden. Medarbejderne skal her være i stand til at understøtte opbygningen af en ny identitet inden for nye sociale sammenhænge. Beboerindflydelsen har den vigtige funktion at understøtte beboernes identitet som et menneske, der selv træffer sine valg.

For ledelse og medarbejdere bliver udfordringen i de kommende år at finde og evt. etablere mindre indgribende boformer til de beboere, der flytter sig til fase 4, således at de kan skabe eller opretholde sociale kontakter i submiljøer.

Du er ikke din sygdom
Ved mødet med psykisk syge menneskers måde at klare deres liv på, vokser der et behov frem for nye begreber til afløsning af de traditionelle psykiatriske. Der er i dag andre forudsætninger og andre muligheder end tidligere. Det at have en sindslidelse er ikke det samme som at være sin sygdom. Mennesker kan ikke reduceres til at være deres symptomer eller diagnose.

Mennesker søger løsning på problemer
Mennesker søger løsninger på sine problemer, som andre måske ser som symptomer på sygdommen. Det kan være at man isolerer sig i stedet for at leve i den usikkerhed, der er forbundet med at omgås andre. Eller man søger til andre stoffer end de lægeordinerede for at dæmpe den angst og smerte som sygdommen påfører.

På denne baggrund fokuserer vi på problemforståelse, identitet og sociale relationer. 
 

Til tops